I har M365 Copilot. Måske også Copilot Chat, en Copilot Studio-licens og et par agenter nogen har bygget i en weekend. Spørgsmålet fra direktionen er ikke længere "skal vi bruge det" — det er "hvad koster det at rulle ud, og hvem svarer for hvad når en agent læser forkerte data". Og her bliver det stille. For landskabet skifter hurtigere end nogen kan følge med i: Credits erstattede messages 1. september 2025, Copilot Control System kom ved Ignite 2025, Agent 365 gik GA i maj 2026. Det meste materiale du finder online er forældet, før du har læst det.
Resultatet er en velkendt klemme. Forretningen vil have agenter ind i arbejdsdagen nu. IT skal kunne svare CISO og DPO på hvilke data en agent må røre, hvad der må køre uden et menneske i loopet, og hvad regningen lander på når den går i drift. De fleste kurser vælger side: tekniske bootcamps bygger agenter uden at nævne governance, executive briefings taler strategi uden at nogen rører Copilot Studio. Det efterlader netop det lag I mangler — kæden fra bygget agent til governet, prissat rollout.
Dagen følger den kæde fra ende til anden: landskab → bygget agent → governance → økonomi → rollout. Fem moduler, jeres egen brug-case som rød tråd, og output I kan tage direkte med til IT-styregruppen.