AI AcademyKursus 09

Storylines & præsentationer med AI

Byg oplægget med AI — og trykprøv det, før bestyrelsen gør det

AI gør det trivielt at fylde slides — og deck-generatorerne defaulter til bottom-up, så konklusionen drukner på side 23. Workshoppen bygger laget under værktøjerne: storyline før slides med SCQA og pyramiden, AI som co-writer på memo og slide-udkast — og som modstander, der angriber oplægget, før bestyrelsen gør det.

  • MålgruppeLedere, konsulenter & kommunikationsfolk
  • FormatWorkshop
  • VarighedHalv dag · 4 timer

Undervist hos bl.a.

  • Ørsted
  • SAS
  • Telia
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • Torm
  • Forca
  • Wilke
  • TREFOR
  • IDA
  • CORE Hospitality
  • Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det lærer du

  • I kan strukturere ethvert budskab top-down med SCQA og pyramideprincippet, så konklusionen står først
  • I kan omsætte et rod af tanker til en bestyrelses-klar storyline med action titles
  • I kan bruge AI som drafting-partner — exec memo, taler-noter, slide-udkast — uden at tabe egen stemme eller stringens
  • I kan vurdere hvornår en deck-generator er nok, og hvornår oplægget kræver mere end hurtige slides
  • I kan vende AI mod jeres eget argument — pre-mortem, brutal critic, devil's advocate — og lukke hullerne før mødet

Hvorfor dette kursus

AI gør det trivielt at fylde slides. Et par prompts, og der ligger tredive pæne sider. Problemet er at det er forkert lag at starte i: deck-generatorer producerer hurtige slides, men de defaulter til bottom-up — de hælder alt du ved ud på rækken og lader modtageren samle pointen selv. For en intern statusopdatering går det an. For et bestyrelsesoplæg, en kundepræsentation eller et strategisk ledelsesmøde er det utilstrækkeligt. Budskabet drukner, konklusionen står på side 23, og rummet mister tråden før anbefalingen lander.

Det er ikke et værktøjsproblem. Det er et storyline-problem. McKinsey, BCG og Bain bygger oplæg top-down — konklusion først, argumenter der følger af den — fordi det tvinger tankegangen til at hænge sammen, før den bliver til slides. Den disciplin forsvinder ikke med AI; den bliver vigtigere, fordi AI gør det så let at springe den over. Og der er et trin de fleste helt overser: at vende AI mod sit eget udkast og lade den angribe argumentet, før en bestyrelse eller en klient gør det live.

Dagen følger arbejdsgangen i et rigtigt oplæg: storyline → memo → slides → stress-test. Fire moduler, én reel case I bærer hele vejen, AI som sparring — og som modstander — i hvert trin.

Sådan kører dagen

1.0

Storyline før slides: SCQA og pyramiden

Den hårde del kommer først. Før noget værktøj åbnes, bygger hver deltager en storyline på sin egen case — bestyrelsesoplæg, kundeoplæg, ledermøde. Vi bruger SCQA og Mintos pyramideprincip til at få konklusionen op øverst og argumenterne til at følge af den. Det er her de fleste AI-genererede decks fejler: de springer dette trin over.

2.0

AI som co-writer: fra storyline til exec memo

Forskellen på "skriv et oplæg" og brugbart output ligger i hvordan du rammesætter prompten. Vi tager prompt-lagdeling — Role, Context, Task, Constraints — og bruger Claude og ChatGPT til exec-memo, taler-noter og action titles. Vi arbejder eksplicit med det danske register: tone, undertone og autoritet, som er anderledes end den amerikanske skabelon AI defaulter til. Hver deltager går fra storyline til en færdig 1-siders exec memo.

3.0

AI som slide-generator: hvor det virker, og hvor det ikke gør

Nu åbner vi deck-generatorerne — og er ærlige om grænserne. Live demo i ChatGPT, Claude og Copilot: hvor de leverer (intern status, projektopdateringer) og hvor de svigter (bestyrelse, klient, strategiske oplæg). Vi tager også slide-doc-hybriden: hvornår et skrevet memo i Bezos-stil slår et deck, fordi det tvinger sammenhæng frem, som bullets skjuler. Hver deltager går fra memo til et slide-udkast.

4.0

AI som modstander: trykprøv oplægget før rummet gør det

Det vigtigste modul, og det de fleste slet ikke bruger AI til. I stedet for at lade AI bekræfte jer, vender I den mod jeres eget oplæg: pre-mortem, brutal critic, devil's advocate. I finder de logiske huller, de svage antagelser og de spørgsmål en bestyrelse eller klient vil stille — mens der stadig er tid til at lukke dem. Hver deltager kører sit slide-udkast gennem en stress-test og noterer rettelserne.

Det får du med hjem

  • Storyline-skabelon (SCQA + pyramide) på dansk, klar til næste oplæg
  • Prompt-bibliotek med afprøvede prompts til outline, exec memo, slide-udkast, kritik og bestyrelses-Q&A
  • En færdig storyline, et exec memo og et slide-udkast fra jeres egen reelle case
  • Pre-mortem checkliste — standardspørgsmålene du altid skal lade AI angribe dit oplæg med
  • Værktøjs-cheat sheet: hvornår ChatGPT vs. Claude vs. Copilot vs. manuel PowerPoint

Hvem passer det til

Konsulenter, mellemstore til seniore ledere, projektledere, marketing- og kommunikationsfolk samt founders, der forbereder investor-oplæg. Særligt relevant for ikke-konsulenter, der pludselig skal præsentere for en bestyrelse uden konsulent-træningen bag sig — og for erfarne, der kender pyramiden, men ikke bruger AI som systematisk modstander. Modul 1 vil føles velkendt for sidstnævnte; Modul 4 vil ikke. Gruppestørrelse: 6-16 deltagere, så hver kan arbejde på egen case.

Praktisk

FormatWorkshop
VarighedHalv dag · 4 timer
MålgruppeLedere, konsulenter & kommunikationsfolk

Forberedelse & forudsætninger

Send 5 dage før: én reel case, du står over for at præsentere — bestyrelse, kunde eller ledelse. Vi designer hands-on-delen op imod den. Anonymisér hvis nødvendigt; en sløret reel case slår altid en hypotetisk. Hver deltager medbringer laptop med adgang til ChatGPT eller Claude. Kan afholdes on-site, virtuelt eller hybrid.

Ofte stillede spørgsmål

Vi bruger allerede AI-deck-generatorer. Lærer vi noget nyt?

Ja. Værktøjerne er for det meste fine — det er laget under dem der mangler. Pyramidprincippet og pre-mortem-modspillet er ikke noget en deck-generator lærer jer. Det er forskellen på hurtige slides og et oplæg der holder, når nogen presser det.

Jeg har konsulent-baggrund og kender pyramideprincippet. Er det stadig for mig?

Ja, og særligt Modul 4. De færreste erfarne konsulenter bruger AI som modstander på egne argumenter — det er den nyeste praksis, og den hvor erfaring betaler sig mest. Modul 1 vil føles velkendt; Modul 4 vil ikke.

Vi præsenterer på engelsk for udenlandske bestyrelser. Et problem?

Nej. Prompt-biblioteket findes på både dansk og engelsk. Vi tager eksplicit hvor det danske register adskiller sig — mere direkte, mindre superlativ — og hvor en engelsk præsentation kræver en anden justering.

Hvad med visuel design?

Det dækker vi ikke. Workshoppen handler om storyline og argumentation — at bygge og trykprøve selve oplægget — ikke grafisk design. Vi tager hvornår et visuelt valg understøtter eller modarbejder budskabet, men har du brug for ren design-håndtering, er det en separat disciplin, vi kan henvise videre på.

Hvad er forskellen på dette kursus og "Tænk som en management konsulent"?

Det andet kursus er hele konsulent-kæden fra problem til anbefaling, hvor pyramiden er ét af fem trin. Dette er en halv dag, der zoomer ind på kommunikationslaget: at bygge oplægget med AI og trykprøve det, før rummet gør det. Skal I træne hele tankegangen, så det andet. Skal I primært blive skarpere til at bygge og forsvare et oplæg, så dette. Mange tager begge.

Kan vi få in-house for hele teamet?

Ja. In-house giver jer et fælles storyline-sprog, et delt prompt-bibliotek og en konsistent måde at præsentere på i organisationen. Især nyttigt for konsulenthuse og ledergrupper.

Storylines & præsentationer med AISkriv til mig →

Nyhedsbrev · Low frequency, high impact

Få skarpe pointer om AI-transformation direkte i indbakken.

Hver anden uge skriver jeg om hvad jeg ser virke i praksis - og hvad jeg ser fejle. Ingen spam. Afmeld med ét klik.

Udkommer hver anden mandag · Ingen spam.